Rubin
Egenskaber
Rubinen er kendt for sin klare røde farve og har også tilegnet sig sit navn fra det Latinske ord for rød, “ruber”. Den smukke røde farve har altid haft en tiltrækkende effekt på mennesket, hvilket også har gjort ædelstenen til et symbol for kærlighed og lidenskab. Rubin er fødselsstenen for juli og for mig komplementerer denne ædelsten skønne sommerfarver og solkysset hud! Læs videre, hvis du vil vide mere om den enestående rubin! ♡ Shiri

 

Fødselssten
Rubin er fødselsstenen for juli måned. Et smykke sat med den udsøgte røde rubin vil være en perfekt gave til én, der er født i juli, da det siges at bringe held og lykke at bære ædelstenen for sin fødselsmåned.

Bryllupsdag
Et smykke sat med rubin gives traditionelt på den 15. og 40. bryllupsdag. Da denne smukke ædelsten er blevet sammenkædet med både lidenskab og hengivenhed, vil det være en særligt romantisk gave til den du elsker.

 

Spiritualitet
Rubinens spirituelle kvaliteter inkluderer: Lidenskab, selvsikkerhed, magt, hengivenhed og vitalitet. Rubinen er en ædelsten der er forbundet med energi og kærlighed, men også ligeligt med magt og lederskab. Dette gør rubinen til den perfekte ledsager i situationer, hvor andre er stoler på din vejledning og selvsikkerhed. Nogle tror også at rubinen har en positiv indflydelse på dine drømme og at den har evnen til at fjerne negative energier.

 

Historie
Udvinding af rubin kan spores over 2500 år tilbage i tiden. Igennem historien har den kostbare ædelsten været højt værdsat i store dele af verden. Faktisk er rubinen kendt som ”ratnaraj” på sproget Sanskrit, hvilket betyder ”kongen af ædle stene”. Rubinen blev ikke adskilt fra andre røde ædelsten som granat og spinel før 1800-tallet. I Europa blev rubinen en favorit blandt velhavere og kongelige, hvor den blev brugt til at udsmykke talrige kostbare smykker.




Legende
Rubinen er omgivet af overtro og flere forskellige folkesagn. Indisk mytologi fortæller om rubinens indre ild, der forsager dens røde farve som den formår at gløde gennem en hver form for tildækning. I Burma troede man at rubinen kunne give beskyttelse i kamp, hvilket førte til at krigere satte dem direkte ind under huden. I middelalderen i Europa blev rubinen båret af velhavere og kongelige da man mente at den ikke alene kunne sikre et godt helbred, men også held i kærlighed. I andre kulturer blev rubinen anskuet som et symbol på liv, da dens røde farve blev forbundet med blod.

Gemmologi
Rubin er den røde varietet af mineralet korund, ligesom safirer i alle farver. Dette mineral er farveløst, men når grundstoffet krom er til stede under dannelsen, bliver mineralet farvet og rubinen opnår dens fine røde farve. Farvenuancerne af rubin kan variere fra en lys rød til dyb blodrød med en tone der enten læner mod orange eller blå, imens gennemsigtigheden af ædelstenen kan variere fra transparent til helt uigennemsigtig. Rubinen er kategoriseret på 9 ifølge Mohs' hårdhedsskala, hvilket gør den næsten så hård som diamanten. Denne ædelsten udvindes i Thailand, Sri Lanka, Indien, Kenya, Pakistan, Vietnam og Afghanistan. Helt store rubiner er ekstremt sjældne, hvilket gør dem enormt værdifulde.

 




namaste